Hvalpetræning
Få nogle herlige og udbytterige timer sammen med din hvalp. Gennem træningen lærer du at blive en god og sikker ”flokfører” for din hund. Du lærer at aflæse, forstå og bruge din hunds primære sprog – kropssprog og mimik. I får en finere og mere detaljeret indbyrdes kommunikation, og dermed undgår I en masse unødige misforståelser. Vi arbejder ud fra en blød ideologi, hvor vi i indlæringen benytter os af positive forstærkninger (ros, godbidder og kærtegn). Det er vigtigt, at hvalpene lærer at have tillid til os, og vi udviser gensidig respekt for hinanden – det skal være trygt og sjovt at træne sammen.
På hvalpekurset har vi stor fokus på hvalpenes socialisering. Vi laver kontaktøvelser, indledende lydighedstræning suppleret med sjove øvelser og lærer lidt hundemassage. Derudover vil der være en kort introduktion til agility og det at gå spor.
TRÆNINGEN STARTER:
Tirsdag d. 17.08.10 kl. 16.30 – 17.30
Torsdag d. 19.08.10 kl. 17.45 – 18.45
Pris: kr. 700,- Træningskurset strækker sig over 7 x 1 time ugentligt.
Afsluttende teoriaften den 05.10.2010.
Træningen foregår på Hundeadfærdscentrets indhegnede arealer, Bøgenakkevej 4, Terslev Overdrev, 4690 Haslev.
|