Rally Kombitræning - Samspil - Glæde - Holdninger - Sjovt samvær
Som noget nyt tilbyder vi fra foråret 2010 Rally kombi-træning, hvor vi dels træner rallylydighed, og derudover laver agility, går spor, laver fremadsendelse, rundering m.m.
Rally hos os er ikke rettet mod konkurrence, men mod det gode positive samvær og de sjove oplevelser hund og ejer imellem.
Kom og vær med ……
Rally kombitræning er for alle hunde uanset alder og race. Selve Rally lydighedsdelen er en sport hvor ”teamet” (hund og fører) gennemfører en bane med forskellige opgaver af varierende sværhedsgrad alt efter hvor øvede teamet er.
Træningsformen rally byder på variation og spænding med indslag af traditionel lydighed, agility og freestyle.
Banen består af 10 – 20 øvelser, som gennemføres i et flydende tempo. Øvelserne på banen varieres fra gang til gang. Øvelserne kræver kontakt og kommunikation hund og fører imellem. Derfor støtter vi også indlæringen med indledende kontaktøvelser. Vi arbejder med positive forstærkninger (ros, godbidder, hånd- og kropstegn), og støtter hvert teams samarbejde, individuelle niveau og udvikling.
Rally lydighed mixer ca. 40 forskellige lydighedsøvelser, vendinger og hastigheder. Det kræver samarbejde, positiv attitude og en glad holdning – det skal være sjovt og udfordrende – både for hund og fører.
TRÆNINGEN STARTER i 2010:
ONSDAG: 18.08.10 - kl. 17.20 - 18.20
Træningen foregår på Hundeadfærdscentrets indhegnede arealer: Bøgenakkevej 4, Terslev Overdrev, 4690 Haslev
Der tages forbehold for tæver i løbetid (aftal nærmere med Jette).
Pris: kr. 700,- Træningskurset strækker sig over 7 x 1 time ugentligt med en indledende teoriaften den 10.08.10 og afsluttende teoriaften den 05.10.2010, begge aftener uden hund.
Tilmelding ring til Jette på Mobil 21 75 77 79
Betaling: Kontant ved første træningstime.
Medbring til træning: Almindeligt læder/lærredshalsbånd eller endnu bedre læder/lærreds kropssele eller en sporsele (disse kan købes hos mig). Derudover en god læder/lærredsline ca. 2 m. (ikke flexline).
Husk også MASSER af godbidder. Jeg glæder mig til at se jer.